Vandspild
Spar på vandet:
Kontroller jævnligt vandforbruget ved selv at aflæse vandmåleren. Derved opdager du hurtigt, hvis der er en utæthed og du undgår ubehagelige overraskelser, når du får din regning.
- Pas på utætte Wc-cisterner og dryppende vandhaner. Begge dele giver en merudgift på vandregnskabet.
- Tag brusebad i stedet for karbad - og luk for vandet, når du sæber dig ind. Et karbad kan let bruge op til 200 liter, hvorimod der kun anvendes ca. 35 liter ved brusebad.
- Brug et vandkrus ved tandbørstningen. Det er dyrt og unødvendigt at lade vandet løbe.
- Skyl servicet i en balje, ikke under rindende vand.
- Hav en kande kold vand i køleskabet, så undgår du at lade vandet "løbe sig kold".
VANDINGSFORBUD:
Bemærk at der i Roskilde Kommune (Vandforsyningsplan 2018-25) gælder følgende:
a) Græsplæner må ikke vandes.
b) Der må til øvrig vanding ikke anvendes automatiske havevandere.
c) Der må ikke vandes i tidsrummet mellem kl. 9 og 18.